LiA Copenhagen-lyserød dessert cafe

Forfatter:Tenna Sysler

november 12, 2022


På Amager Strandvej 140k, 2300 Kbh. S. finder du LiA Copenhagen. Her træder du ind i et lyserødt univers. Det er meget feminine rammer med masser af blomster både på væg og kager og fik jeg skrevet lyserøde farver.
Du sidder i bløde, rosafarvede sofaer ved marmorborde mens mad og drikke serveres på et sart turkisfarvet stel med guldkant og læg dertil messingfarvet bestik.

Og så er der kagerne. De er simpelthen så frydefulde bare at se på. Rose-og hjerteformede kager. Tripple chokoladekugle kager. Pastelfarvede macarons. Jeg kunne blive ved. Kagerne indtages bedst sammen med en kande te. Kuriøst nok er det Perchs te, der tilbydes. Et glas alkoholfri lyserøde bobler kan tilkøbes.

Kager kan også bestilles på forhånd både med den smag og det udseende du ønsker. De leverer også kager ud af huset til alle anledninger.
Er du mere til is er den anden del af cafeen faktisk en is-cafe med minimum 24 forskellige is i disken. Sådan en kan du nyde, mens du går en tur på den nærliggende smukke Amager Strandpark. Men det er en hel anden historie.

Vi kom for at spise kage uden at have bestilt bord og det var intet problem. Det er muligt at få afternoon tea hos LiA Copenhagen, det har jeg tilgode, men så kræver det bordbestilling i forvejen.

Andre afternoon te og kager: