Er det lettere at afslutte end at begynde på noget? Er det lettere at forholde sig til andres levede liv end at leve sit eget? Og går livet lettere hvis man først husker at tælle til- eller dele med 3?
Sarah har hele sit voksenliv arbejdet på et plejehjem. Her passer hun de gamle og sørger ikke mindst for at afslutte det, de var i gang med, når de dør. Om det så er at tømme det halvtomme saftevandsglas, færdiggøre avisen, bogen, puslespillet eller håndarbejdet.
Nogle af afslutningerne er lette at udføre. Andre kræver mere øvelse, f.eks. broderi eller blomsterbinding, som bestemt ikke hører til Sarahs stærkeste sider. Men Sarah giver ikke op, og det kommer der både rørende og grinagtige scener ud af.
Andres livsafslutninger er hele Sarahs liv, for ofte kan hun ikke nå at færdiggøre det i arbejdstiden. Og så må fritiden f.eks. tilbringes på diverse kirkegårde med højtlæsning ved gravstederne.
Bortset fra det ugentlige tirsdags besøg hjemme hos Sarahs alkoholiserede, misbrugende rockstjerne far og Sarahs kollegaer, har hun ikke nogen venne- eller familierelationer. Hun tilbringer sin tid alene over aftensmaden, altid den samme omelet ret, men dog serveret på fint Royal Copenhagen stel og servietten sirligt lagt i en sølv servietring.
Men måske er der meget, der vil ændre sig, da hun får nye underboere? Bastian den 10-årige dreng, der flytter ind i stueetagen sammen med sin mor og sin alvorligt syge 6-årige lillesøster. Eller måske har det noget at gøre med blomsterhandleren Mehmet, altid iført striktrøje, der har et godt øje til Sarah, når han altså er færdig med at tælle til tre?
Lyder det sørgeligt og skørt? Ja, men lad dig ikke afskrække, for det er også en virkelig smuk historie.
Sideløbende med Sarahs nutidige liv følger et tilbageblik, hvor vi langsomt får oprullet, hvorfor hendes liv er blevet sådan. Og hvorfor fortrængninger er så nødvendige for hende, at hun blandt andet undlader at åbne de breve, der på insisterende vis bliver ved med at komme til hendes dør.
Uden at røbe for meget, kan jeg godt skrive at det ikke er småting Sarah har været udsat for siden sin tidlige barndom. Tab, ensomhed og overgreb.
Det er rystende og godt beskrevet af forfatteren og pludselig giver det faktisk mening, hvorfor Sarah gør som hun gør.
Afslutninger er en utrolig smuk, tragisk, men også håbefuld og vedkommende roman. Det er umuligt at komme igennem bogen uden tårer, men også uden grin.
Som læser bliver man ramt på eget liv. For mon ikke de fleste af os i en eller anden grad kender til de små OCD-agtige ting vi gør, så livet lige føles lidt mere trygt? Husker vi selv at leve vores eget og ikke andres liv?
Nu bliver det eksistentialistisk. Men Afslutninger er hverken tør eller højtravende fortalt. Bare smuk, finurlig og alt derimellem.
Både Sarah og alle de personer, der udfolder sig i sidehistorierne, har hver deres tilgang til eget og andres liv. Et kort eller et langt liv? Det vigtigste er nok, hvad vi fylder i det.
Når bogen er læst, finder du ud af om Sarah (omsider) begynder at leve sit eget liv. Al begyndelse er svær, men det går alt for hurtigt med at nå til afslutningen af denne fine bog.
Læs den: hvis du har lyst til at tage livtag med en finurlig, sjov historie, der rummer det hele.