Vi befinder os i Lemvig i 1950érne. Anden Verdenskrig er fortid og forude venter opsvinget.
Her følger vi de to familier Niels og Margrethe og deres fire børn samt Jørn og Karin og deres datter Vibeke.
Niels og Margrethe og deres børn er lokale og bor i en toværelses lejlighed uden eget toilet og bad. De drømmer om at flytte til en bedre bolig. Men selv om de sparer op, er det svært i en tid, der stadig er præget af arbejdsløshed og nedskæringer.
Niels har mistet jobbet ved jernbanen og ernærer sig ved at hjælpe til med det han kan få på landet. Margrethe arbejder på et vaskeri. Det at en kvinde, gift og med børn, er udearbejdende er ikke almindeligt i 50'erne. Men Margrethe vil andet end at gå hjemme, og skal de opfylde deres drøm, har de også brug for to indtægter.
Men måske lysner det, for Niels får ansættelse på Cheminova, den nye fabrik der er flyttet til Lemvig fra Sjælland.
Med fabrikken kommer også flere tilflyttere fra Sjælland eller Kjøbenhavnere, som de lokale kalder dem under et. Blandt dem er Jørn og Karin og deres datter Vibeke.
Jørn er ingeniør og en del af ledelsen på Cheminova. Karin er hjemmegående. Hun ville egentlig gerne have haft en uddannelse efter gymnasiet, men det blev ikke til noget fordi hun blev gravid med Vibeke.
Det er ikke nemt for Karin at falde til i Lemvig, hvor de fleste gifte kvinder enten er hjemmegående eller tilhører de missionske. Så husmoder gerninger og gåture fylder hendes dage. Heldigvis får hun lejlighedsvise besøg fra veninden i København. Og da Karin bliver gravid igen, ser det hele ud til at lysne.
På Cheminova bliver der produceret sprøjtegifte til afgrøder og de sælges til det meste af verden. Det er giftige kemikalier vi har med at gøre, og det går stærkt med udviklingen på Cheminova. Faktisk så stærkt at der ses stort på arbejdsmiljø og overenskomster.
Men lønnen er god og ledelsen har mange gode målsætninger bl.a. at afstanden mellem arbejdere og ledelse skal være kort. Det fører til nye venskaber. Og da Niels og Jørn bliver fortrolige, vikles deres familier også ind i hinanden. Margrethe og Karin bliver veninder, og deres børn får tætte venskaber.
Den måde forfatteren har sat de to familier op mod hinanden, med alle deres forskelle, ligheder og baggrunde, fungerer utrolig godt. De to familier, nærmer sig hinanden mere og mere i takt med at opsvinget kommer nærmere, men lige muligheder får de aldrig.
Tilbage til Cheminova. For takket være fabrikken og ikke mindst dens driftige og innovative grundlægger Gunnar Andreasen sker der pludselig noget i Lemvig. Fabrikken skaber arbejdspladser én masse, og Cheminovas store succes giver genlyd hele vejen til Christiansborg.
Det medfører, at der kommer fokus på Vestjylland. Der bliver afsat midler til forbedring af infrastrukturen, udbygning af områderne og skabt arbejdspladser.
Heraf følger også øget velfærd for Cheminovas ansatte og beboerne i Lemvig i det hele taget. Så snart vinker Margrethe og Niels farvel til den to-værelses og flytter ind i en nybygget, moderne lejlighed med altan og vaskekælder. Og senere får de endda råd til hus og bil.
At Cheminova også skader miljø og mennesker ved at udlede kemisk affald direkte i havet, forgifte arbejderne samt at fiskene lugter, får blærer eller dør taler lemvigerne ikke om. For en dels vedkommende på grund af uvidenhed, men specielt fordi det handler om arbejdspladser og byens eksistens.
Bogen indeholder flere uhyggelige beskrivelser af, hvordan miljøsvineriet bliver en del af livet i Lemvig. Her et par eksempler, for bare at nævne nogle. Niels går dagligt ture ved stranden. Her bliver det en fast del af turen, at rydde op, ved at indsamle døde fisk og fugle.
Det sker, at de arbejdere, der findeler giftene, midlertidigt mister synet. Det kan dog kureres med et skud morfin fra den lokale læge.
Skolebørnene går heller ikke ram forbi. Meget hurtigt vænner de sig til, at holde spisefrikvarteret indendørs og for lukkede vinduer. Det er rystende læsning og forfatterens måde at beskrive det på, helt uden dramatik, gør det bare værre.
Og det bliver endnu værre, kan jeg godt røbe. Også for de to familier med Margrethe, Niels, Jørn og Karin i spidsen. For det er som om fabrikkens forgiftninger bogstaveligt talt spreder sig helt ind i ægtefællernes forhold og familierne imellem.
De bedste familier er grum læsning og på ingen måde en feelgood roman. Som læser føles det som at være vidne til et trafikuheld i slowmotion. Du ser det ske, men kan ikke forhindre det. Med tilbageholdt åndedræt læser man videre med fornemmelsen af, at det her ikke ender godt for nogen.
Ovenstående kunne sagtens være nok til De bedste familier. Men forfatteren formår også at inddrage tidsånden, feminismen og udviklingen i ikke bare 1950érnes Danmark, men også i verdenshistorien i bogen. Det må have krævet en kæmpe research. Stor respekt herfra.
De bedste familier er en utrolig god bog, der bliver siddende i en. Cheminova var måske nok en af Danmarkshistoriens største giftskandaler, men mon ikke mange andre byer også har haft deres del i mere eller mindre grad? Jeg kommer i hvert fald til at tænke på et par af de nu hedengangne fabrikker i den by jeg voksede op i.
Bonus info.; Kan du lide bogen, kan du glæde dig til at den bliver filmatiseret.
Læs den; hvis du vil have viden om en uhyggelig episode i Danmarkshistorien og læse om de mennesker, der levede i den. Men vær forberedt på at bogen ikke slipper dig og måske er den mere aktuel end du forestiller dig?