Hotel Danmark, Vester Voldgade 89, har en skøn, afslappet rooftop øverst oppe. Du går ind gennem hotellets hovedindgang og til højre om receptionen her finder du elevatoren til rooftoppen.
Her bydes der også på skøn udsigt over Københavns tage og kupler. Rådhuset troner tæt på og lidt længere væk ses også Glyptotekets kuppel. På rooftoppen er der et større udvalg af drinks, vin og øl.
Intim og laid back er ord, der kendetegner denne rooftop. Det er en helt anden type rooftop, men meget hyggelig. Der er bløde stole, man kan slænge sig i og man kan lytte til gratis dj sessions om sommeren.
Her kan du hænge ud længe og så er den åben for alle uanset om man bor på hotellet.
Den afslappede
Forfatter:Tenna Sysler
oktober 5, 2022
cph