Bygget for snart 2000 år siden, beskadiget af jordskælv 80 år senere. Men til trods for dette stadig magisk, velbesøgt og ikke mindst i brug. Det er romersk, det er et amfiteater og det er i Verona.
Piazza Bra, omgivet af pastelfarvede huse, restauranter, en lille park og biltrafikken samt midt i det hele amfiteatret. Det er det syn, der møder dig, når du står midt på den store plads og kigger på Arenaen.
Det lyder måske lidt overfyldt, men både nutid og fortid omfavnes fint her midt i Verona.
Og hvilket syn. For selvom der kun er en del tilbage af amfiteatrets ydermure, og de særlige røde Valpolicella marmor byggesten også forsvandt efter jordskælvet i 1100-tallet, er det velbevaret. Udvendigt med buegange og indvendigt med det store scenegulv og rundt om de udhuggede siddepladser op ad amfiteatrets sider.
Arena di Verona er fascinerende. Om dagen, om aftenen med lys på. Nedefra og oppefra fra rooftoppen Terrazza Arena.
Und dig selv en pause på fortovsrestauranterne i første række med en cappuccino eller limoncello spritz og frit udsyn til amfiteatret. Gå en tur rundt om den og få det hele med (incl. de af og til spøjse kulisser, der hejses ind over murene).
Arena di Verona er imponerende, ikke som i Colosseum, der i størrelse langt overgår amfiteatret i Verona, men fordi det er i brug.
Opera, der opføres fra juni til oktober, er det arenaen er mest berømt for. Men også koncerter med klassisk- eller popmusik er populære.
Jeg er ikke operafan, men en koncert dér måtte jeg opleve. Opera blev det ikke, da vi var der uden for sæsonen. I stedet blev det til en koncert med Il Volo. (Et italiensk band der kan sammenlignes med en yngre udgave af de tre tenorer og mestrer alt fra pop, rock og klassisk til opera). Og trods mit begrænsede kendskab til deres sange, fortrød jeg det ikke et øjeblik.
Allerede udenfor arenaen, mens vi ventede på at blive sluset ind gennem de forskellige indgange, var fornemmelsen god. Indenfor blev det bare endnu bedre, da vi tog plads under åben himmel sammen med flere tusinde andre forventningsfulde publikummer.
Og da Il Volo åbnede koncerten med temaet fra Gladiator, var stemningen ligesom lagt og dug i øjenkrogen uundgåeligt.
Derfra gik det slag i slag med både kendte og (for mig) ukendte sange, mens mørket faldt på, vi tændte vores mobiler og lys i forskellige farver på skift, oplyste arenaen.
Enestående og magisk andre ord er der ikke at sige om den koncertoplevelse, vi var så heldige at opleve i Arena di Verona.
Ingen tvivl om at Arenaen er noget særligt, uanset hvornår du er der. Der er som regel en ugentlig lukkedag, så vil du være helt sikker på at se den indefra også så tjek hjemmesiden.
Og så kan jeg ikke anbefale en koncert eller opera oplevelse nok på dette magiske sted. (Husk at medbringe en pude til at sidde på). God fornøjelse.
