Et postkort, hvor der ikke står andet end navnene Ephraïm, Emma, Noèmie, og Jacques, lander i 2003 i postkassen hos forfatteren Anne Berests familie. Hvem har sendt postkortet? Og hvorfor?
Sådan begynder romanen, om den jødiske familie, forfatteren stammer fra. Ephraïm og Emma var Anne Berest oldeforældre. Noémie og Jacques, deres børn. Alle fire endte deres liv i kz-lejren Auschwitz i 1942.
Myriam, familiens tredje barn og Anne Berests mormor, undgår at komme i kz-lejr og overlever som den eneste i familien krigen. Hvordan kunne det gå til?
Sideløbende med gåden om postkortet og forfatterens forsøg på at løse mysteriet i nutiden, får vi historien om Ephraïm, Emma, Noémie, Myriam og Jacques Rabinovitj i fortiden.
Og det er barsk læsning. Familien Rabinovitj bliver flere gange i deres liv nærmest fordrevet fra de lande, Rusland og Letland, hvor de slår sig ned.
I en kort periode bor de i Palæstina, hos Ephraïms forældre, Nachman og Esther, men de trives ikke og ender med at flytte tilbage til Europa og bosætte sig i Paris. Her falder de til, arbejder og tjener deres penge samtidig med at børnene uddanner sig først i skolen og sidenhen på universitetet. Og så starter anden verdenskrig og Hitler besætter Paris og familien Rabinovitj´ tilværelse ændres markant.
Det er grufuld, ond læsning og utrolig godt beskrevet af forfatteren, hvordan nazisterne med hjælp fra nogle velvillige franskmænd langsomt snører nettet tættere og tættere sammen om alle Paris´jøder, indtil de er uigenkaldeligt fanget.
Det er ikke fordi familien Rabinovitj ikke gennem årene er blevet advaret af familie, venner og venligtsindede franskmænd og opfordret til at flygte. Alligevel virker det troværdigt, hvorfor de bliver. Og selv om man som læser ved hvordan det ender for Ephraïm, Emma, Noémie og Jacques, er det umuligt ikke at blive grebet af deres historie og håbe til det sidste at de må undslippe. Godt gået af forfatteren.
Mens Anne Berest i nutiden, sammen med sin mor Lélia, forsøger at finde frem til afsenderen af postkortet, får vi også en god beskrivelse af, hvordan det er at være barn og efterkommer af en jøde-overlever. Med al den tavshed og skyld, det kan medføre. Det er tunge sager at leve med, selv for en ikke-praktiserende jøde, som Anne Berest.
Bogen gav mig ny viden og indsigt både om at være jøde nu og dengang, men også om nazisternes udspekulerede grusomheder og de franskmænd, der hjalp dem.
Bogen er utrolig godt skrevet og det at familien har eksisteret i virkeligheden, får historien til at krybe endnu mere ind under huden. Bag bogen ligger også en imponerende research af Lèlia, der har ført til den store viden om familien Rabinovitj´ liv og endeligt.
Man skal holde tungen lige i munden, når man læser bogen, for der optræder mange navne og steder. Enkelte passager er måske også lige lovlig intellektualiserede. Men tilbage står en fantastisk bog, af en forfatter, der ikke bare skriver godt, men også formår at gøre det nøgternt og uden offerrolle mentalitet.
Hvad skete der med Myriam? Og hvem skrev postkortet og hvorfor? Det finder du ud af, når du har læst bogen.
Læs den: For at få indsigt i en utrolig jødisk families historie og bliv mindet om, hvorfor holocaust aldrig må gentage sig.