Gennem Verona, langs floden Adige, over Ponte Pietra broen og op ad San Pietro bjerget, dét er ruten du skal følge for at få en sanselig oplevelse af Verona set fra oven.
Lækker mad, hyggelige gader og piazza´er findes der masser af i Verona. Men hvis du (bogstavelig talt) vil have det store overblik over byen og tilmed lækker mad, skal du besøge restauranten Re Teodorico.
For at komme til Re Teodorico skal du ud på en gåtur, der vil bringe dig gennem smukke scenarier. I Verona, der i modsætning til andre italienske byer er temmelig flad, er bjerge ikke det, der er mest af. Men et smukt et af dem er San Pietro.
Og netop dette bjerg kan du ikke undgå at få øje på, som det ligger der og troner på modsatte side af Adige floden, som du passerer på vej mod restauranten. (Re Teodorico ligger i øvrigt også halvvejs oppe ad bjerget). Og hvilket nærmest malerisk syn.
Den brusende flod, der løber under stenbroen Ponte Pietra til husene og bygningerne samt cypresserne, der er placeret så fint op ad bjergsiden og allerøverst oppe omkranset af de gamle, takkede karakteristiske bymure og bag dem himlens uendelighed. Det er ubeskriveligt smukt. Og tro mig, vi er slet ikke færdige med de smukke udsigter.
Det sidste stykke vej op til restauranten kan du enten gå (en temmelig stejl, men kort tur) eller benytte Funicularen-kabelbanen (en billig og kort tur).
Og så er du endelig nået til Re Teodorico. Restauranten og baren du ikke vil gå glip af.
Det første der møder dig, når du træder ind i restauranten er et stort, men stadig hyggeligt, lokale med en bar og to let adskilte lokaler med borde og stole.
Herfra er der, gennem vinduerne, en smuk udsigt til omgivelserne, men det er udenfor udsigten virkelig kommer til sin ret.
Re Teodoricos hyggelige, overdækkede terrasser er opdelt i to. En bar- og en restaurantdel.
Opholder du dig i bar-delen, kan du slænge dig i sofaer eller små grupper med borde og stole. Opholder du dig i restaurant-delen, er det mere traditionel bord og stole opdeling.
Men begge steder udmærker sig ved den smukke udsigt.
Små tætbeliggende gule og hvide huse med røde teglstenstage, høje kirketårne Torre di Lamberti f.eks, Adige floden, der omkranser Verona samt Ponte Pietra-stenbroen du gik over før, men du kan også se nogle af Veronas mange andre broer.
Arena di Verona kan overraskende nok ikke ses herfra, da den ligger lavt. Og cypresserne skygger også nogle steder for en helt fri udsigt.
Men det ændrer ikke ved at udsynet over Verona (og dens faktiske størrelse) er særdeles smukt.
Det hele kalder på at blive indtaget med lidt mad og drikke. Og det klares også på fineste vis på Re Teodorico. På terrassens barområde kan du nippe til lækre drinks eller et glas vin fra lokalområdet, (den hvide Lugana eller den røde Valpolicella kan anbefales) med små, knasende Taralli kiks eller andre lette retter.
I restauranten kan der spises frokost eller aftensmad ved borde med hvid dug. Her kan jeg anbefale deres pizzaer. Sprøde, knasende og luftige, bianche (hvide) eller rosse (røde). Den hvide zucchini pizza jeg fik, er noget af det bedste jeg har smagt i Italien.
I Re Teodorico finder du et rigt menukort uanset om det handler om drikkevarer med og uden alkohol eller mad lige fra antipasti, primi og secondi piatti og til sidst dolce (det søde). Det hele er lækkert og gør øjne, mund og mave glade.
Således med alle sanser mættede kan du forlade Re Teodorico igen og gå ned ad bjerget enten til fods eller med Funicularen. Gik du op, kan du tage Funicularen ned eller omvendt. Begge dele bør prøves både i forhold til oplevelser og udsigter.
Praktiske oplysninger. Bordbestilling er nødvendig, hvis du vil spise på restauranten.
I baren kan der ikke bestilles bord. Det betyder til gengæld, at du med lidt tålmodighed aldrig går forgæves.
Re Teodorico egner sig perfekt til besøg både dag og aften-solnedgangen er også værd at tage med. Det er ikke et billigt spisested, men det er det værd og man får lyst til at komme igen.
Kan du ikke få nok af San Pietro bjerget, kan et pitstop på plateauet nede under restauranten også anbefales. Her er udsigten mere ugenert og det egner sig perfekt til en picnic, men det er en anden historie.
Buon appetito med både udsigt og mad.