Jeg elsker at rejse og jeg elsker sko. Nogle køber souvenirs med hjem fra ferie, jeg køber helt sikkert sko. Og jeg bruger gerne tid på at finde det helt rigtige par.
Italienske sko er mine favoritter og det behøver ikke være dyre mærker. Støvlelandet kan bare noget også når det gælder skos kvalitet og udseende.
Jeg er altid på udkig, uanset hvilket land jeg befinder mig i. For sko kan noget helt andet end souvenirs. Der sker ofte det, at den souvenir man fandt eksotisk og uundværlig på rejsen, viser sig at være alt andet end det, når man kommer hjem.
Skoene derimod er langtidsholdbare minder. De er smukke uanset hvor de bæres. Og så er det helt særligt at iføre sig dem på en kold, kedelig dansk vinterdag og straks blive mindet om en skøn ferie.
Prøv det, du bliver afhængig.