Der var engang et slot. Først forladt, siden besat og derefter delvist nedbrændt. Der var også engang en sejlivet myte om en modstandskvinde ved navn Tornerose. Tilsat lidt kærlighed og mange flere hemmeligheder kunne det være en eventyrlig historie, hvis ikke det var for en ubarmhjertig krig og måske en ulykkelig slutning.
I 1935 i Normandiet bliver et tilfældigt møde mellem en dreng fra Rouen, Nicolas og en pige fra Rotterdam, Stasia, til et venskab, mens de udforsker en tilgroet slotspark med en hemmelig indgang til det forladte slot Château de Montissaire. Det er også her, deres venskab udvikler sig til kærlighed tre år senere, men udbruddet af anden verdenskrig skiller dem snart ad.
I 2021 falder Isabelle og Emilie for et forladt og delvist nedbrændt slot ved navn Château de Montissaire. To søstre, som er gledet fra hinanden mens årene er gået, og de hver især har arbejdet med deres restaurerings- og arkitektfirmaer. Men Isabelle og Emilie er mere end det. De er også Stasias oldebørn.
Samme slot, to spor. Nutid og fortid. Hvad skete der med slottet og menneskene omkring det?
Det besvares i takt med at bogen skifter mellem fortid og nutid. Et smart kneb af forfatteren, som gør, at læseren hele tiden lige er nødt til at læse et kapitel mere.
Under anden verdenskrig kæmper Stasia og Nicolas, som fejlagtigt erklæres døde, mod nazisterne som henholdsvis modstandskvinde og allieret pilot. Fra tyverier af identitetspapirer til likvideringer af nazister. Det er spændende, men også grumt at se den forråelse Stasia og Nicolas udvikler i takt med at de tror de ikke bare har mistet hinanden, men også alle de mennesker de holdt af.
I takt med at istandsættelsen af Château de Montissaire skrider frem dukker flere hemmeligheder op. Og Isabelle og Emilie står pludselig overfor at finde ud af, hvad der egentlig skete med slottet, besat af nazisterne under krigen, der både bærer præg af skudhuller og brand. Og ikke mindst om den mytiske Tornerose, der huserede på egnen på samme tid, var deres oldemor.
Det begyndte med, og det ender på slottet for Stasia, Nicolas og for Isabelle og Emilie.
Forfatteren har til denne bog igen ladet sig inspirere af historiske begivenheder. Slottets hemmeligheder er ikke helt på højde med forgængeren Lejligheden i Paris. Men tilbage står der stadig en spændende bog.
Vil søstrene opklare mysteriet om slottet? Var Tornerose deres oldemor? Overlever Stasia og Nicolas og hvis de gør, kan de så nogensinde blive hele mennesker igen? Slutningen er rørende.
Læs den: først om fremmest for spænding, men også for historien om modige franske modstandsfolk.