Hvis du har overnattet på et hotel, så har du helt sikkert mødt hende. Men har du lagt mærke til hende sådan for alvor? Og her taler jeg ikke om hendes handlinger såsom at redde sengen eller skifte håndklæderne. For det ville naturligvis ikke gå ubemærket hen. Men stuepigen, har du set hende?
Stuepigen foregår på det femstjernede boutiquehotel Regency Grand og her er det først og fremmest de ansattes og ikke gæsternes historie, der fokuseres på. Vi møder dørmanden mr. Preston, opvaskeren Juan Manuel, overbartenderen Rodney, oldfruen Cheryl, kaldet Chernobyl, og ikke mindst stuepigerne blandt dem bogens hovedperson Molly.
Molly er en excentrisk ung pige i 20érne, der efter sin bedstemors død bor alene i deres fælles lejlighed. Sammen med sin bedstemor hyggede hun sig med puslespil og Columbo i TV. Det var også bedstemoderen, der lærte Molly gode manerer og gamle ord, som f.eks. kavaler.
Molly sætter en ære i at rengøre hotellets værelser til perfektion, iført sin pletfri uniform og med sin perfekt pakkede stuepigevogn på slæb.
Hvad Molly evner arbejdsmæssigt, mangler hun til gengæld socialt. For nok er Molly sød, grænsende til naiv, men hun er også socialt akavet. Hun har svært ved at få sande venner og så kæmper hun med at aflæse folks mimik. Og ikke mindst om de griner af eller med hende.
Molly tager det talte ord meget bogstaveligt og hendes svar bliver derefter. Det kommer der både krummede tæer, små grin og medfølelse ud af, når man læser bogen.
Det er ikke nemt at begå sig i verden og slet ikke når man mangler sin bedstemors hjælp til at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert.
Men Stuepigen er mere end Molly og de andre ansatte på hotellet. Der bliver også begået et mord på Regency Park. Det er mr. Black, en af de faste stamgæster, der findes død i sin seng.
Og da det er Molly, der finder ham, bliver hun pludselig også til et hovedvidne, hvis observationer er afgørende for at finde frem til morderen. Det fører til nogle absurde vidneafhøringer mellem kriminalassistent Stark og stuepigen.
Og herfra udformer der sig en anderledes krimi. For i modsætning til de krimier, hvor man hurtigt aner plottet, så er Stuepigen temmelig uforudsigelig. For nok siger Molly altid lige hvad hun tænker, eller gør hun? Hvem kan hun egentlig stole på blandt sine kollegaer? Og kan vi som læsere stole på Molly?
Mr. Blacks morder afsløres først på bogens allersidste sider og lad mig bare indrømme, jeg havde ikke regnet den ud.
Stuepigen er en anderledes krimi med tryk på anderledes. Den skal nok mere læses for sit fokus på mennesker end på mord. Men historien er skønt fortalt, hurtigt læst og giver med Mollys bedstemors ord et indblik i, “hvordan vi alle er ens på forskellige måder”.
Næste gang du overnatter på et hotel, så husk drikkepenge til stuepigen. Hun ser mere end du tror.
Læs den: hvis du har lyst til at læse en anderledes, hyggelig og menneskelig krimi.