En gammel kirkegård i en lille by i Bourgogne er stedet hvor en stor del af romanen foregår. Her både bor og arbejder Violette Toussaint. Hendes job som kirkegårds passer består af at pleje og passe blomsterne på gravstederne. Derudover beskriver hun detaljeret de dødes begravelser og giver trøstende ord og en kop kaffe til de efterladte, der måtte kigge forbi hendes lille hus med den altid åbne dør.
Huset Violette bor i ligger i forlængelse af kirkegården og her lever hun et stille liv der, udover de sørgende, kun afbrydes af præsten fader Cedric, Lucchini-brødrene, der er bedemænd og de tre gravere Nono, Gaston og Elvis med hvem hun udvikler et nært venskab.
Lyder det særpræget? Det er det også.
Men der er også en fortid. For en gang var Violette hustru til Philippe og mor til Léonine. Indtil den dag hvor en tragedie ændrede deres liv for altid og Philippe senere forsvandt sporløst.
Hvordan er Violette endt med sådan et job på netop denne kirkegård? Hvad skete der med Philippe og Léonine? Den historie oprulles langsomt, mens vi sideløbende følger andre levende og dødes historier.
Blandt dem er en helt særlig historie, der tager sin begyndelse den dag en fremmed mand ved navn Julien banker på Violettes dør. Med sig har han sin mors aske og moderens sidste ønske om at blive begravet sammen med en, for Julien, ukendt mand, der er begravet på kirkegården.
Hvad der ligger bag moderens ønske er til stor undren for Julien. Så han er opsat på at finde ud af hvorfor. Der er en stor kærlighedshistorie gemt bag moderens ønske, viser det sig. Og i takt med at den historie udfoldes spirer en ny kærlighed måske ud af mødet mellem Julien og Violette. Hvis hun tør tro på at lykken kan findes efter at have oplevet en tragedie.
Vand til blomster er en smuk, smuk bog, der indeholder mange små og store livshistorier. Nogle af dem er mysterier, der blander sig med hinanden inden de til sidst afsluttes. Hvert kapitel starter med et lille citat, der for en stor dels vedkommende er hentet fra en gravsten. Til trods for de mange personer, er det ikke svært at bevare overblikket.
Sorg, lidenskab, affærer, skuffelser, livsglæde samt ikke mindst stor kærlighed, eller kort sagt livet, er omdrejningspunktet i romanen. Og kærlighed er der masser af selv om det meste foregår på en kirkegård. Netop derfor kunne jeg tilføje. Kontrasterne mellem kærlighed og død er så fint tænkt og sat op af forfatteren. Det er en smuk, livsbekræftende bog, der også involverer et lille drys overnaturligt til slut.
Læs den; hvis du ikke lader dig afskrække af en kirkegård, men søger efter at få en smuk læseoplevelse.